Optagelseskrav
For at blive optaget skal du have afsluttet en adgangsgivende eksamen: studentereksamen, hf-eksamen, hhx eller htx.
Tilmelding
Tilmelding til GSK-fag foregår på to måder:
1. På særlige GSK-hold: VUF udbyder GSK-hold, men med Københavns VUC (KVUC) som koordinator. Tilmelding til VUFs GSK-hold foregår derfor på KVUC, men undervisningen finder sted på VUF. På KVUCs hjemmeside www.kvuc.dk finder du et elektronisk ansøgningsskema.
I foråret 2011 udsendes et katalog over disse hold, og de offentliggøres ligeledes på hjemmesiden www.gsdanmark.dk.
Ansøgningsfrist er den 15. august 2011 for kursusstart i efterårssemesteret 2011, 1. december 2011 for kursusstart i forårssemesteret 2012 og 5. juli 2011 for sommerferiekurser 2011.
2. På VUFs enkeltfagshold: Du kan også følge en række GSK-fag på VUFs enkeltfagshold. Tilmeldingen foregår på KVUC.
Du kan få mere at vide hos VUFs studievejledere, der træffes på tlf. 3815 8524 eller 3815 8525.
Økonomi
Undervisningen er gratis ved tilmelding via en GSK-koordinator. Dog betales der en kursusafgift på 450 kr. pr. fag, hvis din adgangsgivende eksamen er mere end to år gammel. Hvis du følger undervisningen i mindst 16 timer om ugen i GSK-fagene, er du berettiget til SU - også selv om du har fået SU til din afsluttende gymnasiale uddannelse. SU til supplering trækker ikke fra i en senere videregående uddannelse.
Du har også mulighed for at søge om rabat på den daglige transport. Spørg i studievejledningen eller læs mere om dine muligheder på www.uddannelseskort.dk.
Find flere informationer om de økonomiske støtteordninger på:
www.su.dk - Statens Uddannelsesstøtte
www.svu.dk - Statens VoksenUddannelsesstøtte
www.uddannelseskort.dk - transportgodtgørelse
Er du interesseret i at høre mere om GSK, kan du kontakte din
GSK-koordinator (se www.gsdanmark.dk).





