Kursisterne fortæller

George, 22 år

Jeg kommer fra England, har en engelsk studentereksamen og har valgt at gå på VUF, fordi jeg læste om undervisningen på hjemmesiden. Jeg kunne godt lide, at man på VUF tilbyder en individuel læringsplan og har fleksible undervisningstider (morgen, eftermiddag og aften).

Jeg synes, at det er dejligt at gå på VUF og føler, at jeg får kompetent rådgivning og god undervisning ikke kun om det danske sprog - men også om den danske kultur.

Det er ikke mine planer at studere videre lige nu, men jeg vil gerne have muligheden for senere at studere i Danmark. Derfor vil jeg gerne tage Studieprøven. Derudover er det godt at have Studieprøven, hvis man skal søge et job for at kunne bevise, at man kan dansk på et højt niveau.

Wang, 34 år

Min baggrund er den, at jeg kommer fra Kina, hvor jeg har en BA i psykologi og engelsk litteratur.

Jeg har bl.a. valgt at gå på VUF, fordi der er Studieprøveforberedende undervisning og dansk på et højt niveau..

Det er dejligt og spændende at gå på VUF - en dejlig bygning, gode lokaler, dygtige og forstående lærere, et højt undervisningsniveau, gode studiekammerater og fine indlæringsmuligheder.

Maria, 25 år

Jeg er en italiensk kvinde. I Italien tog jeg en studentereksamen og derefter en kontoruddannelse.

Jeg synes, at VUF er en institution, hvor kursisterne bliver hørt, eventuelle problemer bliver løst hurtigt og fleksibelt. Jeg har kun gode erfaringer, og jeg håber, at skolen bliver ved med at være, som den er i dag.
 
Det er aftenundervisning jeg går til, fordi jeg studerer om dagen på et internationalt bachelorprogram, hvor undervisningen foregår på engelsk. Senere vil jeg gerne studere på universitetet på dansk, og derfor skal jeg tage Studieprøven.

 

Her finder du VUF

  
 
Pick a language for this page