Almen VoksenUddannelse er for dig, der vil genopfriske, forbedre eller starte forfra på et eller flere fag. Alle over 18 år kan deltage. Hvis du er under 18 år, skal du have indgået en uddannelsesaftale med din UU-vejleder for at deltage i AVU.
Enkeltfagsundervisning
AVU er enkeltfagsundervisning. Du kan altså tage ét eller flere fag ad gangen, som det passer dig. Det største fagudbud ligger om dagen, men der er også aftenundervisning.
Du kan kombinere dag- og aftenundervisning, som det passer dig. Som kursist på VUF har du også mulighed for at kombinere AVU-fag med FVU-fag eller det store udbud af gymnasiale enkeltfag.





